Gratis workshop skal gøre fundraising lettere

Torsdag 22. oktober fra klokken 17 til 22 inviteres interesserede til en gratis og praksisnær workshop om fundraising på rådhuset på Egevangen 3B i Kokkedal.
Workshoppen er arrangeret i samarbejde med fonde.dk, som guider deltagerne gennem processen fra den første idé til en kvalificeret fondsansøgning. Deltagerne arbejder med deres egne idéer og projekter og får blandt andet hjælp til at formulere en klar kernefortælling, finde relevante fonde og lægge en plan for de næste skridt.
Det kræver ikke forhåndskendskab til fundraising at deltage. Under workshoppen bliver deltagerne introduceret til fundraisingens forskellige faser og får samtidig indblik i fondenes verden og perspektiv.
Der bliver også arbejdet med konkrete værktøjer til at skrive gode ansøgninger, ligesom deltagerne får mulighed for at se nærmere på, hvordan kunstig intelligens kan bruges som hjælp i ansøgningsarbejdet.
Som en del af aftalen med fonde.dk får deltagerne desuden en måneds gratis adgang til fondenes database.
Tilmelding skal ske senest mandag 19. oktober.
Faktaboks
- Workshop: Gratis fundraising-workshop
- Dato: Torsdag 22. oktober 2026
- Tid: Kl. 17-22
- Sted: Rådhuset, Egevangen 3B, Kokkedal
- Arrangør: I samarbejde med fonde.dk
- Tilmeldingsfrist: Mandag 19. oktober
- Deltagerne får en måneds gratis adgang til fonde.dk’ database






Accepter kun nødvendige cookies